=>Om DIANA
Om DIANA2019-01-31T22:39:43+00:00

Om DIANA

Mit navn er Diana og jeg er indehaveren af DIANA, som omfatter en klinik i hjertet af Holstebro samt en tilhørende webshop. 1. åbningsdag var en dejlig fredag d.31. august 2017

Jeg blev uddannet kosmetolog i 2003 og har arbejdet indenfor faget siden. Jeg har igennem de seneste 16 år fået et godt solidt kendskab til branchen og har erfaring indenfor størstedelen af, hvad der tilbydes indenfor faget.

Privat er jeg gift på 13. år med min store kærlighed og vi har været heldige at få 3 skønne børn sammen. Vores drenge er 10 og 9 år, vores pige er 5 år.

Min prioritering for DIANA er, som mit logo også signalerer økologi og velvære.

Ved at vælge økologi minimerer man mængden af kemikalier, som ellers ville ophobe sig i kroppen. Samtidig skånes miljøet, da de råvarer der bruges, dyrkes mere skånsomt for omgivelserne.

Som mor til 3 kan jeg bestemt nikke genkendende til travlheden de fleste mødre og fædre skal forholde sig til i hverdagen og ved hvor sjældent alene-tiden nogle gange kan prioriteres. Derfor tilstræbes netop den totale afstresning i mine behandlinger.

Mit koncept, mine produkter, måden jeg arbejder på og det kan jeg tilbyde dig,

er nøje udarbejdet ud fra mine krav og kunders ønsker.

Dette giver god mening for mig, for at kunne give dig den ultimative oplevelse.

Derfor lægger jeg i alle mine ansigts- og kropsbehandlinger, stor vægt på ro og ikke mindst nærværet. For mig er den afstressende effekt, som disse behandlinger også giver, en helt naturlig del af oplevelsen. Du skal gerne gå fra DIANA med følelsen af, du har fået opladet dit mentale batteri, når du fx har fået en ansigtsbehandling.

For at kunne tilbyde dig disse afstressende rammer er klinikkens tlf. på lydløs og butikken er lukket. Det betyder helt konkret, at der er 100 % behandleropmærksomhed med fokus på dig og KUN dig. På denne måde sikre jeg mig, at du får den optimale behandling med 100 % ro, velvære og nærvær – præcis som du fortjener.

På klinikken lægges der vægt på de økologiske kvalitetsprodukter, der på hver sin måde, bidrager til en positiv forskel – både for din sundhed og for vores miljø.

Hos DIANA er der derfor truffet et helt bevidst valg –

nemlig at prioritere og fokusere på økologien.

Det er ikke kun håndklæderne og vatrondellerne i behandlingsrummet, men også den hjemmelavede juice og de lækre snacks du tilbydes, som har økologimærket på sig. Selv brevpapiret er med ecolabel.

Så vælger du DIANA kan du slappe af med rigtig god samvittighed.

Du vælger helt enkelt:

  • At passe på dig selv
  • At undgå kemikalier
  • At undgå allergi
  • At passe på dit barn, hvis du er, eller på et tidspunkt gerne vil være, gravid
  • At passe på miljøet

Du er altid velkommen til at kigge ind, hvis du kommer forbi i Østergade, men vær venligst opmærksom på butikken er lukket, når jeg har en behandling. Du kan se hvornår butikken altid har åben under “Åbningstider” øverst på siden. Så kan du planlægge dit besøg og undgå at komme forgæves til en låst dør. Du er også velkommen til at skrive en mail eller ringe og aftale en tid udenfor de almindelige åbningstider.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i min lille afstressende oase.

Med venlig hilsen