Uden Kemi

Jeg har haft et ønske om, at finde de helt rigtige produkter, der både indeholder økologiske ingredienser, men også er certificeret, for netop, at opnå en garanti for, hvad produkterne IKKE må indeholde mht kemi i ingredienslisten. Herunder kan du læse om, hvad der kendetegner RUDOLPH CARE og MIILD, samt hvad de forskellige certificeringer betyder :

certificeringer

RUDOLPH CARE

Rudolph care

Jeg har valgt hudplejeserien Rudolph Care grundet de certificeringer serien har opnået. Jeg ønskede en helt naturlig serie med fokus på økologi og bæredygtighed.

Hos DIANA er der truffet et helt bevidst valg – nemlig at prioritere og fokusere på økologien

Denne serie er virkelig gennemført. Deres produkter er gennemtestet og certificeringerne er en garanti for os som forbruger, at indhold, indpakning, forarbejdning, produktion, arbejdsforhold og ikke mindst emballage lever op til de strenge krav for vores sundhed og miljø.

Andrea Elisabeth Rudolph har virkelig formået, at skabe en luksuriøs skønhedsserie med effektive ingredienser, lækre naturlige dufte samtidig med skrappe miljøkrav overholdes. Hendes ønske tilbage i 2009 var at skabe en økologisk serie UDEN at gå på kompromis med lækkerhed og kvalitet. En serie, som også skulle indeholde naturlige og aktive ingredienser, samtidig med at værne om vores miljø – det har hun i allerhøjeste grad opnået.

”Certificeret bæredygtig luksus”

Rudolph Care

Svanemærket

Svanemærket ”Svanen” er det nordiske miljømærke for alle nonfood produkter og Danmark har været en del af svanemærket siden 1997.

Svanemærkede produkter er din garanti for et godt miljøvalg. Mærket garanterer også, at der tages hensyn til vores sundhed og produkterne er af rigtig høj kvalitet. Produkter med dette miljømærke må IKKE indeholde stoffer, som EU mistænker for at være hormonforstyrrende fx parabener eller de 26 parfumestoffer som EU anbefaler man undgår. De er ligeledes helt fri for mikroplast.

Faktisk er ALLE Rudolph Care’s produkter certificeret med ”Svanen”. Det giver dig en unik sikkerhed for, at dit Rudolph Care produkt er blandt de mindst miljøbelastende indenfor sin kategori, lever op til de skrappe miljøkrav, er af høj kvalitet og bedst af alt tager hensyn til din sundhed.

”Rudolph Care går i front ved at være certificeret med Svanemærket. Det viser både forbrugerne og andre producenter, at eksklusive plejeprodukter sagtens kan være skånsomme for miljøet og for os mennesker. Svanemærket ser på helheden lige fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse  og recirkulering, og netop helheden er mærkets styrke.”

Martin Fabiansen, Direktør, Miljømærkning Danmark*
(*Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten – Danmarks officielle miljømærker.)

Ecocert logo

ECOCERT mærket er oprindeligt en fransk certificering for bl.a. økologisk kosmetik. Mærket har eksisteret siden 1991 og er i dag i mere end 80 lande verden over.

ECOCERT giver en garanti for produkterne er blevet til, med respekt for miljøet. Der er hermed  fokus på økologi og bæredygtighed.

Med ECOCERT er du garanteret, at dit produkt er 100 % fri for; forurenende stoffer, syntetiske farver, olier, silikoner og parfumer. Men også til produktets emballage stilles der strenge krav. Det indeholder bla. ingen skadelig PVC.

Produkter mærket med ECOCERT skal oplyse, hvor stor en procentdel af ingredienserne, der er økologiske.

De SKAL indeholde:

Minimum 10% af ingredienserne skal være økologiske og

mindst 95% af ingredienserne skal være naturlige.

I Rudolph Care’s produkter er det økologiske indhold mellem 20 – 98 % (det gennemsnitlige økologiske indhold er helt oppe på 37 %) Det naturlige indhold er mellem 98-100 %.

cosmos organic logo

COSMOS (COSMetic Organic Standard) er en europæisk certificering af økologisk kosmetik, som bruges i mere end 45 lande.

De skal indeholde det samme som ECOCERT dvs. minimum 10 % af ingredienserne skal være økologiske og mindst 95 % af ingredienserne skal være naturlige.

COSMOS har også fokus på bæredygtighed og kontrollerer derfor, at ingredienserne er dyrket ansvarligt og med respekt for miljøet.

I 2015 indgik ECOCERT i den fælles europæiske økologistandard COSMOS. Formålet er at gøre det nemmere som forbruger at gennemskue krav og mærker.

Rudolph Cares produkter vil derfor alle være mærket med ECOCERT/COSMOS Organic i stedet for ECOCERT mærket.

Allergy Certified logo

Allergy Certified er en international allergi certificering grundlagt i Danmark i 2015.

Produkter med dette allergimærke garanterer, at hver enkel ingrediens er blevet nøje vurderet af en kemiker og derved indeholder produkterne ikke allergener eller allergifremkaldende konserveringsmidler.

Certificeringen er også en sikkerhed for forbrugeren at produkterne er fuldstændig UDEN parfume.

Rudolph sun kids, lip balm kit og mommy & me har denne certificering.

MIILD

MIILD er et helt nytænkende og bæredygtigt makeupmærke, som kom på markedet i april 2017. De sidste makeup produkter er først klar til lancering i 2021.

I 2020 blev en hudplejeserie lanceret fra MIILD – også med de 3 certificeringer som makeupserien. Dem kan du læse mere om her :Miild – DIANA – økologisk velvære (klinikdiana.dk)

MIILD er udviklet af 2 danske makeup artister ud fra deres personlige erfaringer med allergi. De har haft et brændende ønske om at forene kreativitet, bæredygtighed og brugertryghed indenfor skønhedens univers.

Det er det første makeupmærke i verden, der har disse anerkendte certificeringer på ALLE deres produkter;

Allergy Certified, COSMOS og svanemærket.

Allergy Certified logocosmos organic logoSvanemærket

Det alene siger noget om kvaliteten og diverse test produkterne har måtte gennemgå for at bestå. Det giver os som forbruger en tryghed og garanti.

MIILD’s produktlinje består af makeupprodukter i natulige nuancer og makeuppensler af syntetisk hår. Visionen var for Tanja og Tine, at skabe makeup af optimal kvalitet, der stiller høje krav til holdbarhed og en naturlig finish. Produktlinjen er gennemtænkt og udviklet med stor umage.

Med MIILD’s makeupprodukter, opnår du en smuk og naturlig hud, skønhedsfremmende effekter, samt en let og behagelig følelse på din hud. Produkterne er udviklet på rene og plejende ingredienser, som arbejder sammen med din hud.

MIILD’s budskab er simpelt:

”Vi hos MIILD, brænder for at revolutionere et marked med stort potentiale for større bevidsthed om allergivenlighed, bæredygtighed samt kærlighed og ansvar for naturen”

Tanja & Tine, skaberne af MIILD